Besøg Ærtefabrikken

På Ærtefabrikken har vi lige nu 11 værksteder.


Vores dygtige iværksættere producerer sæbe, logoer i mos, kunst på lærred og meget andet.


Foruden de meget kreative værksteder har vi en meget flot butik med italienske lækkerier. Vi har også vores egen café og lækkert loungeområde hvor der kan nydes kaffe og kage mm. fra caféen.


byROOTS


ByRoots er en lille innovativ virksomhed, hvor vi specialiserer os i udvikling og salg af plantebaserede fødevarer, med et særligt fokus på Tempeh.

En proteinrig, bæredygtig fødevare med oprindelse i Indonesien.


Med en vision om at tilbyde grønne alternativer til animalske produkter, arbejder vi i ByRoots på at integrere Tempeh baseret på danske råvarer, såsom bælgfrugter og cerealier, i det danske køkken.

Vores forretningsmodel omfatter salg til både B2B- og B2C-markeder, og vi stræber efter at gøre Tempeh tilgængeligt bredt, fra dagligvarebutikker til institutioner og arbejdspladser.


Vi har på Ærtefabrikken etableret et fødevarelaboratorium, som fungerer som udviklingscenter for produkter, men fungerer også som et præsentationsrum, hvor besøgende kan opleve og lære om de nye, innovative fødevarer.

Laboratoriet understøtter ByRoots' engagement i uddannelse om plantebaserede fødevarer og deres anvendelse.


Vores mission er at vokse fra at være en bibeskæftigelse til en fuldtidsforretning, med et hold af dedikerede medarbejdere, der arbejder for at fremme en bæredygtig og sund fødevarekultur.

CustomiseMe


CustomiseMe er et kosmetisk startup, der fokuserer på at producere håndlavede produkter,

der er veganske og økologiske.

I øjeblikket fokuserer vi på sæbebarer. Vi bruger kun få ingredienser som base, tilsætter essentielle olier og farver. Vi foretrækker at holde det enkelt og godt for både huden og miljøet.


Alt, hvad vi gør, er kundecentreret, hvilket betyder, at den endelige bruger fortæller os, hvordan de vil have sæben, og vi skaber fællesskab med deres behov for øje.


Vi tilbyder også sæbeproduktion workshops for enkeltpersoner og virksomheder som teambuilding-aktiviteter. Deltagerne lærer ikke kun at lave deres egne håndlavede sæbebarer, men de bliver også bevidste om, hvad de putter i og på deres hud.

The Flower Bee


Bring naturen indenfor med en alternativ og bæredygtig metode


Vi har startet som en lille virksomhed i Odense 2020, men vi har store drømme. Vores passion for boligindretning betyder, at vi kun giver vores kunder den højeste kvalitet af produkter, som med garanti opfylder deres behov og holder dem tilfredse!


Vi tilbyder forskellige mosdekorationer til både private og erhverv.


Vil du lave din egen mosdekoration? Deltag i vores populære workshops!

Lars Bjødstrup


Landskabet: farverne, fladerne, lyset.

For tiden er jeg optaget af det ydre landskab, det som omgiver os hele tiden.

Jeg arbejder med inspiration i konkrete steder, fx Enebærodde og Fynshoved, og mine værker bliver min forståelse og min opfattelse af landskabet.


Jeg arbejder med både olie- og akrylbaseret maling, og jeg arbejder med akvarel.


I perioder er det det indre landskab, der inspirerer mig: drømme, intuitiv maling, flydende tilstande fra meditative processer, som forvandler lærredet til et udtryk af et indtryk.


Jeg vil ligeledes tilbyde undervisning i akvarel for begyndere, nemlig kurset "Vand & Vin", hvor vi tager udgangspunkt i akvarelfarvernes magiske verden og kombinerer disse med et glas god vin.


Følg med på hjemmesiden www.larsbager.dk